Amager Strandpark er Københavns strand ud mod Øresund. Amager Strand består af stranden langs Amager Strandvej, en lagune, en ø og parkerne 10-øren og 5-øren. Øen er 2 kilometer lang og lagunen er 400 meter på det bredeste sted – det er 4,6 kilometer badekyst og plads til masser af aktiviteter.
Ude på strandøen ligger strandstationerne 1,2,3 og 5. Det er små betonbygninger med faciliteter som toiletter, brus, handicapfaciliteter og kiosk. Taget på strandstationerne kan også bruges til udkigssted.
Den nye ø er opdelt, så den nordlige ø er formet som et landskab med klitter, mens den sydlige del er anlagt som park. Hele Amager Strand er fredet som et rekreativt område. Der har været badestrand her på Amagers østkyst siden 1930érne, og den nye strand er anlagt i perioden fra maj 2004 til august 2005. Ved øens nordlige del er badeanstalten Helgoland genopført.
[rating:4]
Adresse:
Amager Strandvej
2300 København S
Åbningstider:
Åben hele tiden.
Priser:
Gratis.