Årets første måneder er lidt hårde at komme igennem for de fleste. Det er både vådt, koldt og mørkt, og derfor er det ikke så underligt, at vi begejstres, når foråret begynder at titte frem i april. Og heldigvis falder det sammen med påskedagene, hvor både store og små får nogle velfortjente helligdage. For de fleste er der tradition for familiesammenkomst og påskefrokost. Mad og hygge er som regel alt, hvad vi voksne forlanger, men børnene bliver let lidt oversete. De har ikke lyst til at sidde ved bordet dagen lang, og græsplænen er på denne årstid endnu ikke rigtig sommerklar til boldspil og leg. Læs med og få et par ideer til, hvordan alle kan tilgodeses.
Tag udgangspunkt i familiens sammensætning
Ikke to familier er ens, og det er klart, at der skal tages hensyn til aldersgrupper og interesser. Er I kun voksne sammen, vil maden og samværet være nok i sig selv, hvorimod små børn kræver en helt anderledes sammensætning af aktiviteterne. Større børn stiller andre krav end små børn, og er familien sammensat med alle aldersgrupperne, kan det være lidt en udfordring at tilgodese alle. I det følgende har vi blot fundet et par ideer frem. Kombiner dem, som det passer bedst, og/eller tilføj flere elementer, så det kan blive en hyggelig sammenkomst for alle.
Lej et sommerhus med pool
Luksussommerhuse er efterhånden blevet ret almindelige, og nøjes man med en enkelt weekend, er prisen trods alt overkommelig, hvis man er flere om at spæde til. Selv om den tilhørende swimmingpool som regel er af begrænset størrelse, kan den alligevel danne rammen om børnenes leg i timevis. Samtidig er både børn og voksne hele tiden tæt på hinanden, og det gør det hele langt mere afslappet.
Fordelen ved poolen som omdrejningspunkt er desuden, at børnene bliver dejligt trætte, når det bliver aften. Så kan der rundes af med en god påskefilm før sengetid, og de voksne kan hygge til langt ud på aftenen.
Saml familien på et resort eller en feriepark
Danmark har efterhånden en del ferieparker og resorter, hvor der er mulighed for at leje sig ind i en feriehytte eller-bolig. Fordelen er selvfølgelig, at der typisk er et hav af aktiviteter for alle aldre. Du kan for eksempel se her, hvordan man hos Dayz har planlagt en række specifikke påskeaktiviteter for børnene. Her kan man leje ferieboliger med plads til helt op til 14 personer.
Påskefejring derhjemme er også en mulighed
Den billigste løsning er selvfølgelig traditionelt samvær hjemme på egen matrikel, men det kræver et stort hus og god plads, hvis I skal være mange sammen over lang tid. Er der mange børn i familien, er det ekstra vigtigt at få planlagt nogle gode aktiviteter på forhånd. Ideer hertil kunne være dekoration af påskeæg og eventuelt ægge-indsamling. For de lidt større børn er det nok mest spændende, hvis denne aktivitet kan henlægges til en skov eller et lidt større område end blot haven.
I det hele taget er det med at komme ud, hvis vejret er til det. Og det gælder både børn og voksne, der med garanti har fået al for lidt frisk luft i vintermånederne.