Børn har brug for virkelig meget tøj. Det har ofte at gøre med, at børn er meget aktive, leger og tænker ikke nødvendigvis så meget over, hvad tøjet kan holde til, og dermed bliver tøjet hurtigt slidt op. Samtidig vokser børn hele tiden, og derfor bliver tøj hurtigt for småt og skal dermed også skiftes ud.
Når man hele tiden skal købe nyt tøj til sit barn, kan det hurtigt løbe op i rigtig mange penge. Derfor er det vigtigt at være bevidst om, hvad man går efter, og hvad man bruger sine penge på, så man for mest ud af de mange penge, man bruger på børnetøj.
Kvalitet eller kvantitet?
Med de mange billigere alternativer, der findes indenfor de store tøjmærker som H&M og lignende, er det meget fristende at købe tøj sådanne steder. Sommetider kan det også være fornuftigt nok. Børn vokser på meget forskellige tidspunkter i opvæksten og i forskellige hastigheder, og hvis barnet er i en periode, hvor det vokser meget, kan det sagtens betale sig at købe billigt tøj, der ikke holder for evigt. Derved kan man blot udskifte tøjet, når barnet bliver for stort.
Men hvis barnet er nået til en mere stillestående periode, kan det være en god idé at gå efter kvalitet fremfor kvantitet, så tøjet kan holde længere, og dermed ikke skal udskiftes lige så ofte. Så kan det eksempelvis være rigtig fint at købe et sæt tøj i god kvalitet, som så kan holde længere.
Fritidstøj og skoletøj
Udover at tage barnets vækst og udvikling i betragtning, kan det også være en god idé at købe tøj i forskellige kategorier. Det kan være en fin løsning at købe et par gode sæt fritidstøj af særlig slidstærkt materiale, som barnet kan lege frit i. Hvilken slags tøj det drejer sig om, kommer meget an på, hvad barnet kan lide at lege, og hvor aktivt barnet er. Ved at skelne imellem fritids- eller legetøj og skoletøj, kan man mindske sliddet på det almindelige ”pæne” tøj, som barnet skal bruge til hverdag.
Sidst, men ikke mindst, er det en rigtig god idé at kigge på mulighederne online. Bag computerskærmen er det langt nemmere og hurtigere at danne sig et overblik over børnetøjsmarkedet. Online er det også nemmere at finde de gode tilbud og rabatter, der ofte er på børnetøj. På nettet har man også forskellige lånemuligheder, hvis shoppingen pludseligt tager overhånd.