Danmark er et lille land, men vi har stadig en række unikke og besøgsværdige naturområder. Siden 2008 har tre forskellige områder fået status som nationalpark: Nationalpark Thy, Nationalpark Mols Bjerge og Nationalpark Vadehavet – mens Nationalpark Kongernes Nordsjælland er under etablering.
Fælles for nationalparkerne er den storslåede og særprægede natur med et rigt dyre- og planteliv. Herudover er der gode muligheder for friluftsaktiviteter for besøgende i alle aldre, ligesom lokalområdernes øvrige attraktioner også indgår i naturparkerne.
Danmarks nationalparker er åbne for alle, og man kan færdes til fods, på cykel, i bil og til hest. Der skal ikke betales entré, og man må færdes frit efter de samme regler, som gælder i den danske natur i øvrigt. Alle nationalparkerne rummer rastepladser og primitive lejrpladser, vandre- og cykelstier og ridestier med mere.
De danske nationalparker er et perfekt sted at opleve den smukke danske natur fra sin bedste side.
Mere info finder du på følgende hjemmeside: www.danmarksnationalparker.dk